Reviews by kyllingenosser

Groovy as hell og en kæmpe banger som åbning, men det bliver lidt kedeligt i længden for mig. For eksempel på Give Me Your Love... Lidt for lange passager med ikke så meget

3.3

Det er stadig ikke min genre. Men det er Nile Rodgers på øksen, og det fungerer altid ret godt. Light 3'er, tror jeg.

2.9

Bleepy bloopy bip bop bub bib bleep blub bibidububi

Svært at have noget imod, men det er så ligegyldigt. Og så er det virkelig ikke okay at slutte pladen af med to numre, der varer 15 og 12 minutter.

1.7

hippe-di-hoppe-di

2.7

Om jeg begriber, hvorfor folk kan lide sådan noget her

Det allerbedste er, når der en sjælden gang imellem er snerten af en rytme, der ikke er 13/7-dele, eller selvfølgelig når et nummer slutter. Derudover rykker anden halvdel af pladen det hele væsentligt op. Altså op på minimumskarakteren.
Det er den mest stensikre 1'er - ligeså sikker som Hr. Robbie Williams

1.00

Der er nogle sindssygt fede idéer på det her album. Og så er jeg lidt biased af, at den her plade har været så stor en del af min folke- og efterskoletid, hvor jeg næsten ikke havde drømme, der var større end at blive en lige så stor guitar hero, som Matt Bellamy er

3.9

Det er måske lidt hårdt at give den en 2'er, men wow hvor er det en kedelig plade. Selvom Chris Martin egentlig er lidt mere whiny på Parachutes, så føles det mere out of place her, og hvor det ikke var super irriterende før, så er det i hvert fald nu

2.4

Det er så crazy, det her album. Jeg vil næsten gå så vidt at sige, at riffet på Cross-Eyed Mary er et top 10 riff.

Hvis I gør jer selv tjenesten at genlytte albummet senere, så prøv at nappe Steven Wilson-mixet - én af vor (og i virkeligheden alle) tiders største magikere i studiet. En vaskeægte troldmand, og findes der et bedre match mellem en troldmand og det her middelalderlige, tværfløjte-, warlock-, Robin Hood-agtige prog-rock? Gabestok-rock? Bøddelblok-rock? Lansestok-rock? Skammestok-rock?

Det kan nok kaldes en masse forskelligt, men det er fandme fed

4.1

Jeg har tit syntes, at det er lidt svært med Damon Albarn uden for Gorillaz, men det skal åbenbart bare kombineres med Danger Mouse

3.8

Rætti fedt album, good job

4.0

Det er lidt goofy, men det er simpelthen så godt et album. Det fader en liiiilleeee smule ud på de sidste 3-4 numre, men det er så godt inden det

https://www.youtube.com/watch?v=nM9A656K1cw

4.0

Ikke bare mit absolut yndlings Pink Floyd-album, men et af mine absolut yndlingsalbums of all time. Der findes ikke ret meget kunst, der har sat så dybe spor i mig. Simpelthen fantastisk

5.0

Nu begynder mit eget princip om de 3 stjerner og en vis replay value at vakle en smule. Fordi jeg kan egentlig godt lide at høre det her, men det er ret langt fra, at jeg lige smider det på anlægget herhjemme eller i ørerne på arbejde. Det er en rigtig god halv time, og jeg er sikker på, at jeg havde gået amok over det og haft de 5 store stjerner klar, hvis jeg var født i 1942

3.5

Crazy god første side, lidt mere so-so på anden side.

3.9

This ain't it bro

1.7

Svært at sige noget om det her, som ikke allerede er blevet sagt. Både om albummet og kunstneren

Jeg kan rigtig godt lide det, men jeg kan sagtens respektere, hvis man ikke kan. Igen, både ift. albummet og kunstneren

4.5

Tjaaa, det er bedre end The Who Sells Out, men for mig er der ikke rigtig noget replay value i det. Og hvis jeg skal give noget 3 stjerner, så skal der være en eller anden form for det, og jeg kommer ikke til at sætte det her på igen. Der er også et eller andet amerikansk-lydende over det her album, som jeg ikke helt forstår

2.6

Indbegrebet af soveværelses-pop, som i pop, der lyder som om, det er skrevet, lavet og spillet af én person i soveværelset
Det gør i sig selv ikke noget, det bliver bare lidt silly goofy for mig, og så er det alt for langt.
Vi har været igennem det før, men vi tager den lille én gang til: HAR DU NOGET AT BYDE PÅ? NEJ? SÅ SKAL DIT ALBUM IKKE VARE HALVANDEN TIME

Highlight: Dust in the Wind

2.1

Hold kæft

1.4

Super forglemmeligt. Det gør ingenting

2.0