Reviews by kyllingenosser

Topniveauet for dream pop er rigtig højt. Bundniveauet er tilmed rigtig lavt.

Topniveauet for Elizabeth Fraser er stort set uendeligt højt. Bundniveauet er virkelig højt.

4.0

Jeg har ikke meget hverken godt eller ondt at sige om dette. Det gør ingen skade, men det siger mig heller ikke alverden. Jeg har det med dette, som mange har det med jazz - det er fint til baggrunden. Det fader lidt for meget ind og ud af de samme sange til, at jeg kan differentiere det fra hinanden

Mit lyse sommerhumør lader det lige akkurat snige sig op på en:

2.8

Havde det været vinter, var det en 2'er.

Det er fedt nok, men i min verden er der altså niveauer imellem det her og fx Illmatic og Ready to Die, og også ift. deres berettigelse til at være på listen. Det er i højere grad et glædeligt gensyn end et MASTERPIECE

Der er nogle ekstremt gode highlights på pladen: In Da Club, Many Men, P.I.M.P, 21 Questions

... men det er stadig generelt lidt for fjollet - *ikke* dårligt - til, at jeg kan give det meget mere end:

3.7

"I love you like a fat kid loves cake"

Altså, det er Beatles. Dem har jeg aldrig været så meget til i virkeligheden. Men det er da selvfølgelig meget godt alligevel

I min optik er det numre som "Norwegian Wood", der stadig holder i dag. Ikke sådan noget som "Drive My Car", det er fandme WACK

3.6

Er vild med albummet, er vild med bandet, vild med James Murphy og jeg er vild med historien bag netop dette album. Det er så fedt, det er så delightfully kitsch, og foden vipper hele vejen igennem

Highlights: All My Friends, Someone Great, New York I Love You

Hvis man er fan, så lyt til P6 Beat elsker LCD Soundsystem

Vi er et godt stykke oppe at støde til de høje karakterer her

4.3

Det er jo en regulær banger-parade

Det bliver dog også lidt det samme, og udtrykket er meget ens på nærmest alle sange. Men synes egentlig det er fedt nok, dog lidt langt

3.1

Det skete noget vildt ved denne gennemlytning. Jeg var 100 på, at det skulle blive 5, som jeg egentlig altid har tænkt dette album. Men det skulle det ikke!
Jeg er ikke lige så vild med de mere jazzede elementer, som mange andre er, og jeg synes egentlig, Kendrick er bedst uden. Han er bedst på et fundament af sub-bass, klassiske west-coastede-produktioner og sit eget sublime flow. Det må dog ikke forstås som om, at det ikke er røvfedt at prøve at lave sådan et album her også - for det er det, jeg kan bare allerbedst lide det andet.

Og så synes jeg ærligt talt, at hele det interview er lidt cringe

Jeg synes heller ikke, at konceptet er helt så stærkt, som jeg huskede det. Der var egentlig også et par numre, som jeg huskede som værende bedre, end de var i dag.

Og igen ... det interview der

4.3

Det er meget underholdende, og jeg kan bedst lide de mere punkede elementer. Fx falder et nummer som California Sun igennem for mig, det bliver lidt for intetsigende.
Kunne godt være et band, jeg lige får hørt lidt mere af.

3.1

Det har jeg det lidt blandet med.

Dejlig stemning og energi, men det er ikke noget, jeg normalvis hører. Det bliver nok heller ikke noget, jeg kommer til at sætte på ret mange gange i mit liv. Jeg har simpelthen ikke en skjorte, der er knappet langt nok ned; en cigar, der er på størrelse med et rundboldbat; en solhat af strå og en stor, gammel amerikansk bil, der på den ene eller anden måde stadig kører - og det er noget af det, der holder mig tilbage fra at føle et reelt tilhørsforhold til dette.

En light 3'er:

2.8

Det lyder dejligt nok, men det bliver lidt langt og horribelt ufarligt og harmløst. Med en albumtitel som denne, skal der godt nok ske lidt mere - hvad er det lige præcis ved det her, der skulle "destroy rock & roll"?

*Skal* man høre albummet, før man dør? Bestemt ikke.

I starten vaklede jeg lidt mellem 2 og 3, fordi jeg egentlig synes, at det lyder helt fint. Men det bliver simpelthen også lidt for kedeligt, og jeg ender ikke i tvivl:

2.3

Har altid haft en opfattelse af Steely Dan som 'hifi-test-musik', og man går da heller ikke helt galt med masteringen af dette album. Det lyder jo kanon. Varmt, tørt, kontant, præcist og kompromisløst - alt er placeret fuldstændig tredimensionelt i lydbilledet.
Det er så også lidt kompromiset i min optik. Det bliver lidt for tørt, og jeg synes ikke, der er så meget liv og sjæl i det, og det resulterer i en lettere kedelig gennemlytning. Jeg kunne forestille mig, at jeg finder rigtig meget glæde i det, når jeg om 15 år står og slår søm i et bræt i garagen.

Vi har hørt om tissemandsjazz. I et review kaldes dette for dildorock med reference til deres navn. Det er et udtryk, jeg udelukkende vil bruge om Steely Dan fremover

Jeg tænker, det bliver en:

3.3

Spade, energi og langt hår

Men den der vokal........ Jeg er glad for, at der ikke er ligeså uproportioneret mange, der lyder sådan længere

Highlights: into the fire

2.6