Reviews by kyllingenosser

Der er få kunstnere, der mestrer melankoli. Neil Young er en af dem

4.6

Jeg synes egentlig, at det var okay, men der var også et par svipsere og lidt for langtrukne numre. Kunne være bedre, men det var fint

2.9

Neil "YOUNG" but he's an "OLD man"??? 🤔🤔🤔🤔

4.9

Én af de bedste guitarister nogensinde. Ingen tvivl om det overhovedet. De absolut mest bluesede numre bliver lidt for træge for mig, men det justeres meget godt af den fantastiske energi, som bandet og kongen selv leverer. Han var simpelthen så sympatisk at lytte til, at man ikke kan andet end at ønske, at man stod til den koncert.

Der er en grund til, at John Mayer (secret GOAT) altid har brugt dette album som hype inden sine koncerter

3.8

Man ved, det bliver en lang og træg omgang, når man sætter første nummer på, og efter hvad der føles som en halv time, er der stadig 1,5 minut tilbage af åbningsnummeret

Fuldstændig overproduceret ift. hvad det er - kedelig 80'er-pop. Numre som Hometown Farewell Kiss får foden til at vippe, men det er i langt højere grad stemningen, end det er nummeret selv. Ind ad det ene øre, ud ad det andet.

Dermed endnu et eksempel på et album, du slet ikke behøver at høre.
Igen - er det en 1'er? Ja, måske. Men det er jo ikke forfærdeligt at høre på, det er bare komplet ligegyldigt. Jeg ved, at der kommer noget, der er et godt stykke mere forfærdeligt, så det er alligevel lidt for hårdt her.

1.9

I det store billede er det en omgang sløj samlebånds-rock. Lad os være ærlige: hele albummet er på listen pga. titelnummeret

2.4

Ærligt talt lidt svært at komme igennem. Jeg synes godt nok, hun synger lidt irriterende. Selve musikken bliver lidt generisk. De to bangers, der er på albummet, er også bare mærket af den vokal.

1.8

Sammen med Maroon 5, findes der nærmest ikke bedre eksempler på bands, der er flygtet længere væk fra deres udgangspunkt. Og det er ærgerligt, fordi selvom det ikke var perfekt dengang, så er det i hvert fald værre i dag.
Der er nogle rigtig flotte sange herpå, men det er simpelthen også en kedelig omgang. Der er også noget jammerligt over Chris Martin, som i løbet af et helt album bliver lige til den gode side

2.8

Det er vel nok nogenlunde så godt, som sådan noget kan være.

Hvil i fred

2.0

Jeg lavede alle forberedelserne: en god kop kaffe, måske en lille snus, den gode stol placeret lige midt i sweetspottet foran anlægget, godt skruet op for volumen. Ja, der blev investeret en smule mere opmærksomhed i dette album, end jeg har givet fx Dolly P, men ikke albums er skabt lige. Og efter Brians anmeldelse var der også lagt i kakkelovnen til en oplevelse.

Det er svært at sige, at jeg blev blæst bagover, fordi det jo i hvert fald ikke er energien i musikken, der skulle gøre det. Men lyrikken, stemningen og sorgen er fuldstændig unægtelig. Det er så fint, følsomt og storladent, mens det er skrøbeligt og sårbart, og det ville dø som baggrundsmusik. Det er stort set perfekte produktioner og kompositioner og alt hører simpelthen så godt sammen. Jeg har aldrig lyttet så meget til Nick og de dårlige frø, men han er også en kunstner, der kræver noget af lytteren, og jeg har endnu ikke givet ham det, han giver mig. Derfor er jeg også nu helt vildt glad for, at det er dette album, der blev det første fra ham, jeg hørte fra start til slut med udelt opmærksomhed. Det fortjente det. Bravo

I dag er det en:

4.0

I takt med livet og sorgerne, der uundgåeligt følger med, så stiger det helt sikkert, hvis jeg stadig kan og vil samle op og returnere, hvad Nick sender ud

Tja, ikke hendes bedste, ikke hendes værste. Det er okay, men også lidt "for" lækkert på en Steely Dan-agtig måde

3.0

Arh... Det bliver sgu lidt for kedeligt
2-3 gode numre kan ikke rigtig holde min gejst oppe

3.1

Talking Heads, Abba og G-bar har fået et barn, og det lyder crazy

Rock Lobster er måske det mærkeligste nummer, jeg nogensinde har hørt

Det er lidt det der barn, der sidder bagerst i klasselokalet, som man aldrig rigtig har forstået, men som man heller ikke rigtig kan have noget imod - fordi selvom de er weird, så er det da anderledes om ikke andet - og måske egentlig rimelig fængende på sådan en trafikuhelds-måde. Jeg kan ikke helt kigge væk fra de flotte farver og underlige lyde.

3.5

Ikke min kop te, det er alt for 'murican cowboy. Boriiiiiiinnnnnnnggggggg

2.3

"Eric Clapton"? More like "Is it crap, son?" og ja, det er det. Kan ikke døje den mand. Jeg har dog stadig så svært ved den 1-stjerne, så min nådige sjæl kommer igen til udtryk her

1.8

Et af mine yndlingsalbums fra nyere tid :)
Sniger sig liiiiige op på 5.

4.8

Lige med Springstenen har jeg altid være bange for, at jeg har misset noget, fordi jeg aldrig rigtig har lyttet til ham. Det er jeg ikke bange for længere

2.2

Helt fint og så ikke så meget mere end det imho. Synes ikke helt, at der er så meget forskel på numrene

3.5

Overraskende godt og overraskende, at det er på listen. Jeg vil så gerne give det 4, men der er også lidt for meget tingeltangel til, at den sniger sig derop

3.6

Det føltes mindst tre gange så langt, som det egentlig var

2.2